Skip to content

Bogen om Rosa

-i live men ikke levende

Bogen om Rosa – i live men ikke levende blev til ved en tilfældighed. Hvad der startede som en måde at bearbejde mine tanker og følelser på, endte med at blive en livsvej, jeg ville være ked af aldrig at have fundet.

Jeg kreerede en fiktiv person – Rosa – som gennemlevede mange af de samme følelser og udfordringer, som jeg gjorde efter mit kræftforløb. Det var sådan jeg bearbejdede det bedst. Selv om det betyder en blottelse af mit eget indre, som normalt er forbeholdt min nære kreds af familie og venner, så var jeg heller ikke i tvivl om, at det var vigtigt for mig, at bogen skulle være realistisk og troværdig. Det skylder jeg min hovedperson, det skylder jeg mig selv og det skylder jeg ikke mindst jer – mine læsere.

Jeg har selv oplevet frustrationen i at forsøge at passe tilbage i den kasse, jeg befandt mig i før min sygdom. Dette indså jeg – efter for meget spildt tid – ikke var muligt. Det gik også op for mig, at jeg nu måtte kæmpe alene. Ikke fordi jeg ikke havde støtte i min omgangskreds – det havde og har jeg så rigeligt – men når ikke engang jeg selv forstod, hvem jeg var længere, hvordan kunne jeg så forvente at andre gjorde? Oveni det oplevede jeg en stor uforståenhed fra samfundets side. Der lå lidt en stemning af, at når nu jeg havde overlevet kræft, så måtte jeg have fået en helt ny appetit og energi på livet. Det havde jeg også på den måde, at hver dag for mig er en gave, for jeg burde ikke have haft flere, og de må ikke tages for givet. Men praksis er en anden. Min krop er træt og skadet af behandlingerne. Mit hoved og energiniveau har fået et nøk og så ændrer mødet med døden altså bare noget i en. Frustrationerne over hele tiden at blive mødt med ’det skal nok gå’ , ’det var også hårdt for mig i starten’ og andre velmenende trøstende sætninger, hjalp ikke. Tværtimod bagatelliserede de mine udfordringer, og bekræftede den manglende forståelse.

Bogen om Rosa giver et indblik i nogle af de udfordringer, jeg har mødt, og som jeg er sikker på, at mange andre som jeg, føler i mere eller mindre grad. Min forhåbning er, at andre kræftoverlevende vil kunne genkende sig selv i Rosas tanker, følelser og frustrationer, og for dem, som ikke selv har haft kræft, håber jeg at indblikket kan være med til at sprede forståelse for den reelle virkelig og ikke ønskevirkeligheden, som mange med senvirkninger kan opleve. Og det gælder ikke bare for kræftramte. Mange mennesker lever i dag med komplikationer til en overstået eller kronisk sygdom, som gør, at forudsætningerne for en hverdag er anderledes for dem.

Da mit ønske på ingen måde er at belære eller skrive en tung bog om et tungt emne, men i stedet underholde og give glæde, flettede jeg en kærlighedshistorie med ind. Det syntes jeg Rosa havde fortjent. Og så er jeg bare romantiker ind til benet. Jeg ELSKER kærligheden i alle dens afskygninger 😉     

Køb Bogen om Rosa -i live men ikke levende